fbpx

Vi søger en barselsvikar til to tyskhold og et danskhold 

– eller en timelærer til tysk og dansk

Tidsbegrænset lærerstilling:
Det er en tidsbegrænset stilling på ca. 60-75 %, gerne med opstart den 1.november 2021 og frem til 30. juni 2022.

Stillingen kan være med vagtopgaver og efterskolefunktioner, men du kan også være boglig timelærer i tysk og dansk. Der vil være mulighed for valgfag i idræt, musik eller kreative fag.

Eller timelærer i tysk og dansk:
Stillingen kan også dækkes af en timelærer, således det kun er tysk og dansk, du underviser i. Kontakt os endelig for at høre om mulighederne.

Dejbjerglund Efterskole:
Vi er en Grundtvigsk efterskole med 140 elever og 15 lærere. Vi har en seriøs tilgang til de boglige fag. Gymnastik, fodbold og håndbold er centralt i vores hverdag.

Elevernes trivsel er i højsæde. Vi nyder samværet på skolen. Der er altid ”kaffe på kanden”. Vi er en lille skole med plads til nærhed, og vi nyder vores skønne elevhold både i hverdagen, og når vi bryder skemaet.

Vi har nærmest et lidt familiært forhold til vores elever. Som lærere har vi det godt, når eleverne trives. Derfor er det vigtigt, at du som kommende medarbejder har en anerkendende tilgang og kan li’ at arbejde med unge mennesker.

Yderligere henvendelse kan ske til:

Forstander Kjeld Lykke Christiansen
Tlf. 4038 3719.

Ansøgningsfrist:
Den 18/10, kl. 12.00 og sendes til kc@dejbjerglund.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.