Malene Arnbjerg

Malene har en professionsbachelor i fysioterapi med særlig interesse indenfor sportsfysioterapi og har flere års erfaring med genoptræning og klinikarbejde. Malene underviser i gymnastik og dans og tager sig af diverse skavanker.

Malene bruger det meste af fritiden på gymnastik – både som træner og udøver. Når hun ikke er på Dejbjerglund, på FysioDanmark klinikken i Herning eller til gymnastik, bruger hun tiden i Aarhus, hvor hun bor med kæresten, Jeppe. Malene elsker al slags sport og har i en årrække formået at gå til både gymnastik, fodbold, volley, ridning og klaver. Så, multitasking er sjældent et problem og hun er altid klar på en udfordring eller en konkurrence – men hun vil gøre ALT for at vinde.

Når I møder Malene, så læg mærke til, at hun sjældent har samme par sko på to dage i streg, da hele skosamlingen skal have en chance for at blive brugt – specielt de ni hvide par sneakers, som er hendes favoritter. Skoene er selvfølgelig placeret på bedste OCD-måde i skabet, når de ikke sidder på fødderne!