10. Hvorfor dyrker vi idræt på Dejbjerglund?

Vi mener, at det er vigtigt med et bredt kendskab til forskellige idrætsgren og en alsidig idrætsforsåelse. I forhold til en sund livsstil er det vigtigt, at eleverne motiveres til livslang glæde ved at dyrke idræt.

Holdspil er med til at give en alsidig idrætsforståelse og er med til at styrke og udvikle eleverne personligt. Her lærer de bl.a. at tabe og vinde, at samarbejde og stå sammen som hold, når de møder modstand. Derudover lærer de at fungere under nogle fastlagte rammer og at forholde sig til konkurrence.

Samtidig vil vi gerne vise eleverne de muligheder, der findes i det frivillige foreningsarbejde.