13. Hvilke værdier vil vi gerne videregive til vores elever?

En af de vigtigste værter, som vi gerne vil videregive til vores elever, er værdien af demokratiet. Demokratiet er fundamentet i det danske samfund. Samtale med og forståelse og respekt for andre medvirker til at sikre demokratiet, ytringsfriheden og friheden for det enkelte individ.

Derudover bakker vi op om de ni værdier, som kulturministeriet har fremsat som vigtige danske værdier:

Tillid
Den danske tillidskultur bygger på en forventning om, at ens medborgere og offentlige institutioner er troværdige. Tilliden er afhængig af, at der i et samfund findes fælles normer og moralske værdier samt en forestilling om fælles interesser og offentlige institutioner, der behandler alle borgere ligeligt og er frie for korruption.

Frihed
Frihed er den grundlæggende værdi for det danske demokrati. I den vestlige tradition hænger folkets frihed sammen med den enkelte borgers frihed, fordi folkelig selvbestemmelse anses for at være en forudsætning for, at den enkelte kan udfolde og udtrykke sig frit og leve et lykkeligt liv. Den demokratiske frihed er dog ikke ubegrænset. Man har frihed under ansvar for sine handlinger.

Frisind
Det danske frisind bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang. Frisindet gælder andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer. Frisindet er beslægtet med frihedsbegrebet og derved en del af demokratiets værdigrundlag.

Velfærdssamfundet
I det danske velfærdssamfund nyder borgerne en høj grad af beskyttelse mod sociale og fysiske risici og har gavn af en række offentlige goder. Velfærdsgoderne i Danmark er f.eks. økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, forskellige former for handicap og alderdom, til børnepasning, ældreomsorg, pleje af kronisk syge samt ikke mindst offentligt støttet skolegang og uddannelse.

Det danske sprog
Det danske sprog er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen i Danmark. Sproget er ikke blot et kommunikationsredskab; det er en kulturbærer. Det danske sprog afspejler den danske historie – gennem ordforrådet og udtryk, som fortæller om landets egne traditioner, f.eks. via landbokulturen eller den maritime kulturarv, og gennem de begreber og talemåder, der er kommet til Danmark fra andre lande.

Foreningsliv og frivillighed
Foreninger udgør en grundlæggende måde at organisere fællesskaber på i hele Danmark. Foreninger er et af de steder i samfundet, hvor mennesker har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden på tværs af sociale forskelle. I foreningslivet kan børn, unge og voksne lære om demokrati og medbestemmelse.

Lighed for loven
Danmark ligger ofte i toppen af internationale målinger om tillid, lav korruption, tryghed og lykke. Det hænger blandt andet sammen med, at de fleste stoler på, at deres grundlæggende rettigheder er sikret, idet retssystemet er uafhængigt, og alle er lige for loven. Det er kernen i retsprincipperne. De foreskriver lighed for loven, og at staten ikke kun skal håndhæve loven, men også selv er underlagt den.

Hygge
Idéen om hygge fylder meget i danskernes selvbevidsthed. Hygge betragtes som en særlig måde at være sammen på under afslappede forhold. Hygge har sit eget ord, og mange siger, at det ikke kan oversættes. Det er ikke mange udlændinge, der besøger Danmark, der ikke straks bliver præsenteret for ordet og for hyggens betydning.

Den kristne kulturarv
Danmark har i over 1000 år været en del af den kristne kulturkreds. Kristendommens begreb om næstekærlighed og de protestantiske tanker om arbejdets vigtige betydning, det personlige ansvar og alle menneskers lighed over for Gud har sat deres spor helt op i det moderne Danmark. Selvom der er megen diskussion om religionens rolle i samfundet i dag, er folkekirken stadig et nationalt symbol for mange mennesker.