Pinlige forældre

Det kan være svært at slippe børnene, når de kommer på efterskole. Her er et par historier fra det virkelige liv.

Leverpostej i det skjulte

Et barn starter på selvsamme efterskole, hvor hans mor arbejder som køkkenleder. Skolens politik er klar – der serveres ikke andre måltider end planlagte. Også når maden ikke falder i elevernes smag. Derfor var det også til stor overraskelse for alle, da lærere afslørede køkkenlederen i at smøre leverpostejsmader til sin søn, når hun vidste at menuen ikke  passede sønnens smagsløg.

 

Mor på natterend

På en efterskole gik nattevagten en runde for at tjekke, om der nu også var ro. På runden så nattevagten, det hun troede var en elev på vej ud af et vindue, men det viste sig, at det var en mor, der havde været inde på et værelse for at trøste sin datter. Moren var sandsynligvis også kommet ind gennem vinduet.

 

Mor vasker tøj

På en efterskole undrede personalet sig over, at en dreng hver fredag gik ud til vejen med en taske. Da de gik ham på klingen, viste det sig, at tasken indeholdt vasketøj, som moren trofast hentede, vaskede og strøg. Efterskolen stoppede moren en fredag for at få hende til at holde lidt igen med servicen, hvilket drengen var noget utilfreds med.

 

Kom med pizza

En mor til et barn på en efterskole var bekymret for, om hendes søn nu fik nok at spise på efterskolen. Især bekymrede det hende, at skolen havde en ugentlig fiskedag. Da sønnen ikke på nogen måde kunne lide fisk, trådte hun derfor hjælpende til. Hun tog bilen, kørte de 30 km til efterskolen og købte på vejen en pizza, som hun afleverede til sønnen.

 

Læs mere om boglighed og idræt på Dejbjerglund Efterskole her.

Kig med her, og få et grin