FORMÅL

Vi vil sætte fokus på – og være opdaterede på – elevernes trivsel.

BEGREBER

Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivsel forstår vi som elevernes velbefindende, deres overskud og deres positive udvikling.

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning forstår vi ved udelukkelse af fællesskabet, længerevarende og systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en elev. Mobning handler om at udskille og udstille og hænger stærkt sammen med mistrivsel. Enkelte eller gentagne handlinger, der af den ramte opleves som krænkende, grænseoverskridende og ydmygende.

Yderligere forstås mobning som:

  • Handlinger der angriber den ramtes følelser, værdighed og status.
  • De krænkende handlinger kan være direkte eller indirekte, herunder via elektroniske medier.
  • Krænkende handlinger kan være: – at latterliggøre, ydmyge, håne og nedgøre en person. – atudstille en person negativt, direkte eller via rygtespredning, at udelukke en person frafællesskaber og aktiviteter, at bruge fysisk eller psykisk vold.
  • Handlinger som den ramte er uden indflydelse på og har svært ved at forsvare sig imod.
  • Handlinger som udviser og forstærker en ulige magtfordeling mellem den/de mobbende og denramte.
  • Mobning kan få negative konsekvenser for det øvrige fællesskab ved at den er ubehagelig atovervære.
  • Flytter grænserne for, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt.
  • Kan anvendes strategisk i en kamp om positioner i fællesskabet.
  • Kan sprede sig og kan ramme enhver, skabe utryghed, fremme en vogterkultur og generelt havenegativ indflydelse på både den enkeltes identitet og fællesskabet.

Mobning kan hæmmes eller fremmes:

Dejbjerglund Efterskole bygger på et fundament af gensidig respekt mellem unge, voksne og forældre:

Tryghed, tillid og tolerance er tre nøglebegreber på vores skole.

Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes, at der ikke tales, skrives og udvises sårende, nedgørende sprog mellem alle unge og voksne på skolen. Dvs. verbalt, nonverbalt og på de sociale digitale medier.

Hvad forstår vi ved konflikter?

Konflikter er en normal situation, som kan opstå, når mennesker er sammen. Konflikter er i udgangspunkt, hverken gode eller onde, men neutrale og et fælles grundvilkår for fælles væren.

STATUS

Vi har overvejende eleverne et år ad gangen, så vi kender ikke omfanget af mobning på vores skole i den første skoleperiode. Vores opmærksomhed på trivsel i opstartsfasen er absolut afgørende i forhold til at skabe gode sociale relationer og en omgangstone funderet i respekt for andre.

Vi vil undersøge omfanget af mobning på vores skole, ved systematisk at bringe det op på k- holdsmøder, fællesmøder og ved individuelle samtaler med eleverne (særlig fokus ved første trivselssamtale primo september).

FORBYGGELSE

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Vi vil sørge for, at aktiviteter bliver lavet i forskellige grupperinger og ikke bare i kontaktgrupper. Vi vil have trivsel med, som fast punkt på k-holdsmøderne og på lærermøde mindst en gang hver måned. Vi vil (k-læreren) afholde individuelle samtaler med de elever, vi har mistanke til er ofre for – men også dem, der står bag mobningen. Vi vil arbejde i vekslende grupper i de boglige, samt i de idrætslige fag.

Hvad er elevernes rolle?

Ved at fortælle eleverne om vores strategi og forventninger til dem, forventer vi, at de lærer at tackle drillerier og mobning og ved, hvad de skal gøre, hvis de selv, eller en anden elev står i en given situation, der opleves som mobning.

Vi forventer, at eleverne henvender sig til en lærer (i første omgang k-læreren) eller anden ansat, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal agere/reagere.

Hvad er forældrenes rolle?

I tilfælde af, at vi oplever en mobbesituation, vil forældrene til involverede blive inddraget. Vi gennemgår vores antimobbestrategi med forældrene ved forældredagen ultimo september.

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?

Vi melder klar ud, fra skoleårets start, at det er vigtigt, at være ærlig omkring eventuelle problemer med lærere/elever. Man kan altid henvende sig til en hvilken som helst lærer og forstanderen/viceforstander. Det behøver ikke at være k-læreren.

INDGRIBEN

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?

Vi vil holde samtaler med de involverede elever og sørge for at følge op på disse. Alle eleverne vil blive informeret om dette og forklaret, at mistrivsel accepterer vi ikke.

Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?

Hvis der er tale om alvorlige tilfælde af mobning, kan vi vælge at opsige samarbejdet med den pågældende elev, altså mobberen. Forældrene vil blive inddraget.

Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?

Vi sikrer, at mobning ikke gentager sig, ved jævnligt at følge op på de involverede elever med samtaler og evt. kontakt til hjemmet. Resten af elevgruppen vil, om nødvendigt, få et resume ́ af mobbehistoriens overordnede problemstillinger og konklusioner for at imødekomme myter og en enstrenget fortælling.

Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relation mellem lærere og elever?

Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

  • Den første, man henvender sig til, er k-læreren. Derefter en lærer, man ved eleven/eleverne har tillid til.
  • Næste skridt er skolens forstander for drenge og viceforstander for pigernes vedkommende.

LEDELSENS ROLLE

Skolens ledelse orienterer forældrene inden skolestart om antimobningstrategi på infomøder, i velkomst til 1. skoledag, ved forældreweekenden samt i et nyhedsbrev umiddelbart efter skolestart.

Ledelsen bakker op om lærernes initiativer med aktiviteter, k-møder og evt. eksterne foredrag, som en del af det forebyggende arbejde mod mobning og til at fremme elevernes sociale trivsel. Lederen og medarbejderen drøfter ugentligt elevernes trivsel.

Skolens ledelse forsøger i samarbejde med alle skolens medarbejdere at sætte en kontekst, hvor praktisk mest muligt forbinder individer med hinanden i et fælle projekt, som er et trygt og udviklende fællesskab, hvor alle anerkendes som den de er, og hvor venskaber opbygges og plejes.

Hvis konkrete problemstillinger påstår, er det medarbejderens ansvar at orientere ledelsen hurtigst muligt. Ledelsen går med det samme ind i den konkrete problemstilling i samarbejde med k-læreren, og handlingsplanen træder i kraft derefter.

Bestyrelsen for skolen er bekendt med og bakker op om skolens antimobbestrategi.

HANDLINGSPLAN

Dejbjerglund Efterskole tolererer ikke mobning og vil gribe ind øjeblikkeligt, når/hvis den konstateres.

Både forældre, lærere og elever er ved mistanke om mobning forpligtede til at reagere på følgende måder:

  • Forældre kontakter k-læreren
  • K-lærere kontakter skolens ledelse
  • Elever kontakter deres k-lærer.Hvad gør Dejbjerglund Efterskole konkret, hvis mobning opstår?

 

Hvad gør Dejbjerglund Efterskole, hvis mobning opstår?

  1. De involveredes forældre orienteres af ledelsen.
  2. Skolens lærere og forældre orienteres af k-læreren/ledelsen.
  3. Skolens forstander og k-lærer afholder samtaler med de involverede elever og evt. forældre for at lede efter fortællinger om, hvad er der sket? Udfordre hvad er problemet, og hvad er ønskerne for forbedringer?
  4. Forstander og lærere afholder samtale med mobberen/mobberne. Ved flere mobbere afholdes gruppesamtale. Evt. med ekstern hjælp (det kunne være sammen med skolens coach).
  5. Forstander og lærere afholder samtale med den/de ramte og mobberen/mobberne, evt. med deltagelse af ekstern hjælp. De involveredes forældre orienteres løbende.
  6. Når problemet vurderes som løst, orienteres forældregruppen.
  7. Forstander og lærere følger løbende op, første gang senest 1 måned efter de sidste samtaler.

OPFØLGNING

Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?

Vi undersøger via samtaler med eleverne til kontaktgruppemøder og følger op på disse på lærermøder hver måned. Mobning vil ligeledes blive en fast del af elevernes trivselssamtaler i september og marts/april.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategien vil blive evalueret hvert år ultimo april. Vi har hentet inspiration af Idrætsefterskolen Klintsøgaard.

Kjeld Lykke Christiansen, forstander (Udarbejdet den 1. september 2017)