Åbent hus d. 3. april

Så åbner vi igen dørene til en skøn aften, når vi den 3. april inviterer til åbent hus fra kl. 19.30-21.30. Kom ud og se vores faciliteter og mærk stemningen.

BESØG OS D. 3. APRIL TIL ÅBENT HUS

Overvejer du et år på efterskole, så kom forbi Dejbjerglund Efterskole, når vi med en hyggelig aften viser jer efterskolelivet.

Et efterskoleophold er spændende, udviklende, sjovt, udfordrende og alt muligt andet – ja, det kan ikke beskrives med ord. Men d. 3. april får du mulighed for at fornemme efterskolestemningen helt tæt på, når der er gang i hal, springcenter og dansestudie.

 


 TIL ÅBENT HUS VISER EKSPERTERNE RUNDT

Ingen ved mere om skolen og hverdagen herude end vores elever. Derfor viser de vores gæster omkring. Rundvisningen tager jer hele vejen omkring skolens  faciliteter og slutter af i spisesalen, hvor vi serverer kaffe og kage. Her står en række lærere til rådighed og besvarer spørgsmål om stort og småt.

Har du endnu ikke set vores nye springcenter og dansestudie, kan du trygt glæde dig.

 


BOGLIG SERIØSITET

Selvom fællesskabet er efterskolens omdrejningspunkt, bruger vi til åbent hus også tid på vores boglige faciliteter. Vores passionerede lærerteam elsker at undervise – det er din garanti for varieret, udfordrende og spændende undervisning.

Læs mere om boglighed her.

 

 


KAN DU IKKE KOMME PÅ DAGEN?

Kan du ikke deltage til åbent hus, så kan vi heldigvis tilbyde andre løsninger. Allerede d. 29. september holder vi Efterskolernes Dag 2019. Vi ses.

 

Tilmeld dig åbent hus her, hvis du har lyst.