Dejbjerglund Sportscamp 2018

Igen i år giver vi børn i alderen 9-13 år mulighed for en helt unik oplevelse fra d. 30. juli – 2. august. Man kunne næsten kalde det et mini-efterskole-ophold, når ca. 150 børn indtager Dejbjerglund Efterskoles haller, baner, værelser og spisesal.

Sammen med DGI Vestjylland tilbyder Dejbjerglund Efterskole fire fantastiske dage. Campdeltagere får rig mulighed for både at nørde egen sport og prøve kræfter med mere ukendte discipliner som outdoor, skydning og meget andet.

 

Skal du sove på skolen?

Børnene kan enten deltage som dagselever eller som lejrdeltager med fuld forplejning og overnatning.

Som overnattende elev får du for alvor en efterskoleoplevelse, hvor du bor på værelse med 3-4 andre elever. Dagselever tager hjem kl. 17:30.

Med i prisen følger t-shirt, drikkedunk, dejlig mad, en masse grin og nye venner.

 

Lyst til idræt og udvikling

Den bedste campoplevelse får du, hvis du er glad for at bruge kroppen og har lyst til at blive udfordret. Ja, vi kan godt afsløre, at vi er i gang fra morgen til aften, og hvis du vil, kan du virkelig dygtiggøre dig på årets camp.

 

25 års erfaring

Campen er ikke 25 år gammel, men de tre camp-ansvarlige (Toke Vibel, Maja Christiansen og Jacob Aaskov) har tilsammen et kvart århundredes erfaring og vil igen i år sikre de bedst tænkelige rammer.

De tre er ikke bare super dygtige til idræt – de er også rigtig gode at snakke med, hvis tingene bliver lidt svære.

Dagsprogram på sportscampen:

Kl. 8.00 Morgenmad

Kl. 9.00 Din idræt

Kl. 12.00 Middag

Kl. 13.00 Din idræt eller valgfag

Kl. 15.00 Pause

Kl. 15.30 Fælles idræt

Kl. 17.30 Aftensmad (eller tak for i dag for dags-elever)

Kl. 18.30 Fællesaktivitet

Kl. 21.00 Aftensforfriskning

Kl. 21.30 På Værelset

Kl. 22.00 Godnat

 

 

Læs mere om campen og køb din billet her.