Venskab og sport integrerer flygtningebørn

Mens sommervarmen kortslutter danskernes idrætsiver, stortrives dette års 140 børn på Dejbjerglund Sportscamp. Igen i år har campens arrangører inviteret syriske flygtningebørn til at deltage uden omkostninger.

(13-årige Abdel, i stribet t-shirt, hopper med sin ven Mohamad på 10 år)

”Det bedste er at dyrke sport med alle mine nye venner,” fortæller Mohamad på 10 år. Han går i 3. klasse på Alkjærskolens modtagelsesklasse. Sammen med syv andre elever fra skolen deltager han på den fire-dage-lange sportscamp i uge 31.

 

Og netop fællesskabsfølelsen er et af de helt essentielle tandhjul, hvis integrationsmaskinen for alvor skal rulle, fortæller Alkjærskolens kontaktperson, Pia Knudsen: ”Det fællesskab, de oplever på campen, adskiller sig markant fra det de kender hjemmefra, hvor familien er det naturlige samlingspunkt. På campen indgår de i fællesskaber med ukendte børn; de lærer at løfte sammen. Pludselig forstår de vigtigheden og værdien i samarbejde og forpligtende fællesskaber”.

 

Foruden de sociale og kulturelle landvindinger, mener Pia at børnenes sproglige udvikling får et gevaldigt løft. Dette istemmer 13-årige Abdel, da han efter dagens frokost fortæller om goderne ved årets sportscamp: ”Jeg kan godt lide at tale dansk. Så lærer jeg det,” konkluderer han kontant og klogt.

 

Børn integrerer bedst

Bolden kender ikke forskel på hudfarven, der gemmer sig bag fodboldstrømpen. Den skal nok lystre fodens befaling. På samme måde gør årets campdeltagere ikke forskel på hinanden, forklarer en af de campansvarlige, Ditte Skytte Nordentotft Nielsen: ”Det er ikke deres nationalitet, der samler dem, men deres interesser. Fodbolddrengene finder hinanden, og det samme mønster ser vi alle steder.”

 

Dette genkender Abdel, der har fået mange nye venner, selvom særligt én person har gjort sig bemærket: ”Daniel er vildt sød. Madrassen var lige ved at falde ned over mig, og så kom han lige og stoppede den,” fortæller Abdel med store armbevægelser, selvom den ene arm er i gips – det er dog ikke sket på campen. Abdel deltager for andet år i træk, og glæden stråler om kap med de mange ord, der i et hæsblæsende tempo forlader hans smilende mund: ”Sidste år fik jeg fem nye venner, og i år har jeg fået endnu flere.” En skygge trækker for en stund mørke tegninger i hans ansigt, og han tilføjer lettere betuttet: ”Jeg er ked af, det snart er slut. Så kan vi ikke se vores venner mere – jeg ved ikke, hvor de bor.”

Heldigvis finder glade krusninger hurtigt vej til hans ansigt, da Mohamad ud af det blå begynder at snakke om skolens lækre mad, hvor kartofler med sovs vist er blandt favoritretterne.

 

Efterskolerne kan integrere

I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og DGI finansierer Dejbjerglund Efterskole de otte syriske børns deltagelse på årets sportscamp: ”Det er nu tredje år, vi har elever med syrisk oprindelse. Og det er faktisk tydeligt, at der sker en positiv udvikling – de ved, at de, ligesom alle andre deltagere, skal bidrage med rengøring, hvordan de skal opføre sig i fællesskaber og hvordan de samarbejder i større grupper. Det er en succes, når tidligere deltagere fortæller små søskende, venner og forældre om det, de har lært hos os,” siger Kjeld Christiansen, forstander på Dejbjerglund Efterskole.

Ifølge ham kan efterskoler på sigt være med til at bære integrationsarbejdet i større grad, end det er tilfældet i dag. Dog skal visse ting være til stede, før potentialet indfries: ”Det bliver kun frugtbart, når eleverne identificerer sig med vores værdier og forventninger til dem; ellers er opholdet dødsdømt på forhånd,” fortæller han og tilføjer fyndigt: ”elever, der i integrationens navn placeres på efterskoler, er dømt til at kikse, hvis de ikke flugter vores værdisæt. Uanset om du kommer fra Syrien, Færøerne eller Danmark, skal du ramme vores profil, før du høster det fulde udbytte.”