Eksplosivitet, koncentration og balance – det er tumbling for os. Vores trænerteam er hurtige til at se, hvor du skal sætte ind for at blive en bedre springer, og du vil derfor opleve et år med konstant udvikling.

Til tumbling fokuserer vi på tre ting:

  1. Spring
  2. Spring
  3. Spring

Og derfor kan vi også garantere dig, at du bliver en bedre springer på Dejbjerglung Efterskole. Vores timer i tumbling løfter dit niveau med garanti.

Dejbjerglund Efterskole – kombiner tumbling og efterskole

Vi løfter sværhedsgraden, og derfor skal du være bidt af spring. Det betyder ikke, at du skal være verdensmester i spring, men vi forventer seriøsitet og engagement fra de elever, der vælger tumbling. I vores stortopsatte gymnastikopvisninger indgår der altid elementer, som eleverne tager med fra tumbling. Her kan de for alvor skinne igennem.

I løbet af skoleåret deltager vi i spring-konkurrencer. Det er sjovt og udfordrende for alle elever – bliv en del af holdet, og repræsenter Dejbjerglund Efterskole.

Vi har to springsale – begge med stortrampoliner og springgrave. I videoen herunder, kan du se mere til vores faciliteter.