Søgning

Pakkeliste

Pakkeliste til Dejbjerglund Efterskole

Snart er det din tur…!

Vi er helt klar til at tage imod dig i august – men hvad med dig?

At starte på efterskole er som at pakke til det vildeste år i dit liv. Du skal have masser af ting med, for det her er ikke bare en weekendtur – det er et helt år!

Vi har lavet en liste, der kan hjælpe dig med at huske de vigtigste ting, men bare rolig, der er også plads til lidt ekstra, som kan være med til at gøre dit nye værelse hyggeligt og hjemligt.

Vigtigt tip:

Husk at mærke ALT dit tøj og dine ting med navn – ellers kan det hurtigt forsvinde i efterskolejunglen!

Vi glæder os til at se dig – og til at gøre dette år uforglemmeligt sammen!

Tøj

  • Idrætstøj til inde og ude
  • Sports BH’er
  • Alt dit bedste dagligdags tøj
  • Arbejdstøj
  • Varmt overtøj
  • MASSER af underbukser og sokker
  • Sportssko til inde og ude
  • Evt. fodboldstøvler/håndboldsko
  • Løbesko
  • Badetøj
  • Håndklæder
  • Regntøj
  • Vandtætte sko eller gummistøvler

Personligt brug

  • Personlige ting til værelset
  • Billeder af din far, mor, lillebror, veninde, hamster osv.
  • Din yndlingsbamse – jo, det må man godt…
  • Cykel i køreklar og lovpligtig stand med lås, samt cykelhjelm, cykellygter, dækjern og lappegrej
  • Musik, hørebøffer/airpods, lille højtaler, men INGEN soundbox!
  • Toiletsager
  • Solbriller og solcreme
  • Vasketøjskurv
  • Friluftsservice, bestik, tallerken og kop
  • Sovepose og liggeunderlag
  • Sengelinned x 2, dyne og hovedpude
  • Rullemadras (80 x 200)
  • Evt. sengetæppe
  • Sygesikringsbevis (det gule + det blå)
  • Ingen bedrollers vi har et stort skab klar til dig

Undervisningsbrug

  • Bærbar computer med opdateret antivirusprogram
  • Skolen stiller officepakken til rådighed, mens du er elev på Dejbjerglund Efterskole
  • Skriveredskaber (blyant, viskelæder osv.)

Tips fra tidligere elever:

  • Ta‛ flere sokker med end du umiddelbart tror – man kan aldrig finde makkeren!
  • Du behøver ikke tage hjem hver weekend for at vaske, det kan du sagtens gøre på skolen
  • Der er et skorum, så dine sure-trætte løbesko vil ikke lugte på værelset
  • HUSK også navn i håndklæder – der er forbavsende mange blå håndklæder hængende i tørrerummet!
Pakkeliste til efterskole
Spørgsmål? Ring til os:
+45 9734 1900
Udfyld formularen og glæd dig til et år på efterskolen.
Klik her
Tilmeld dig