Søgning

Bæredygtighed

Motionsløb på Dejbjerglund efterskole

Energiopmærksomhed

Vi skal dels være CO2-reducerende, fokusere på besparelser samt øge vores energiuafhængig.

I 2017 etablerede vi to solcelleanlæg på henholdsvis 9,3 kw og 6 kw. I januar 2023 har vi yderligere opsat et 50 kw. solcelleanlæg.

Vi har opført en 25 kw. Logic husstandsvindmølle i november 2025 med en estimeret årsproduktion på 70.000 kwh.

I december 2025 har vi opført et 120 kw jordvarmeanlæg – 7,7 km jordvarmeledninger er nedgravet.

Vi forventer yderligere at opgradere med luft-til-vand varmepumpe inden for en treårig periode. Målet er helt at udfase træpiller som varmekilde.

Desuden skal man som elev tage medansvar for energibesparende adfærd – nedbringe vandforbrug og spare på lys og varme. Det er en vanskelig og krævende opgave. Her er vi nødt til hvert år at sætte delmål for at påvirke elevernes forbrugsvaner. Vi er i en opstartsfase, men med gode erfaringer fra energikrisen i 2023.

Hovedtanken er, at vi selv skal producere 50% af skolens energiforbrug i nær fremtid.

Co2-reducering

Juli 2022 investerede vi i et jordkøb på 4,4 ha. I marts 2024 plantede vi 4,4 ha skov.

I vores nye skov er vi obs på biodiversitet og selvfølgelig bidrager vi til CO2-nedbringelse.

Vi prioriterer nødvendig transport i skoleregi og i sammenhæng med CO2-reduktion via skolens skov, skal vi fortsat give plads til skolens virke og profil. På transportområdet skal vi blive endnu bedre. Vi har budgetteret med en mini elbus i 2027.

Mad

Vores opnormering i køkkenpersonalet skal nedsætte køb af præfabrikat. Vi laver mere mad ”fra bunden af”.

  • Vi udnytter rester.
  • Vi tilstræber at købe dansk, hvis det også er økonomisk fornuftigt.
  • Vi er obs på at spise årstidens frugt og grønt.
  • Vi er opmærksomme på at bruge mindre kød – flere grønsagsretter og spændende salater.
  • Vi følger de gængse kostråd. Hverdagen er fyldt med idræt, det kræver god og rigtig kost.

Affaldssortering

I øjeblikket sorterer vi affald i 10-12 forskellige beholdere.
Grønt affald i køkkenet sorteres fra.

I samarbejde med kommunen udvikles sorteringen som indsatsområde.

I starten af skoleåret har vi vejledere ude ved morgenrengøringen og affaldssorteringen.

Social tryghed

På Dejbjerglund Efterskole er vi store tilhængere af tillid, tryghed og tolerance. Vi arbejder hårdt for at skabe sociale, engagerede fællesskaber. Vi har en stærk tro på at “gennemføre”, om det er et helt skoleår, et valgfag, en skolepligt eller en faglig udfordring.

En vigtig del af vores pædagogiske tilgang er kontaktholdslæreren (K-læreren), der fungerer som bindeled mellem hjemmet og skolen. Læs mere

Når elever står over for udfordringer, har vi en klar procedure på plads: først taler eleven med sin K-lærer, hvorefter forældrer ofte inddrages i dialogen. Hvis det er nødvendigt, kan vi tilkalde ekstra støtte fra eget hus ved hjælp af trivselspersonen. I nogle tilfælde kan det vise sig nødvendigt med professionel sparring fra en faglig person udefra – f.eks. psykolog/læge efter aftale med elevens forældre. Vores grundholdning er altid mødet i øjenhøjde og respektfuld kommunikation mellem de voksne og eleverne.

Social tryghed
Spørgsmål? Ring til os:
+45 9734 1900
Udfyld formularen og glæd dig til et år på efterskolen.
Klik her
Tilmeld dig