Faciliteter & Halleje

SPRINGCENTER

med stortrampoliner, springgrave, pommes-frites-grav, airtrack+, fasttrack, bungee-seler, video forsinkning og meget mere. Vores springcenter har alle tænkelige faciliteter og funktioner til at hjælpe dig med at udvikle dig som springer. 

DANSESTUDIE OG RYTMESAL

med spejle, god lysindfald og super lydanlæg. Vores nye dansestudie beliggende over springsalen motiverer til bevægelse og udvikling. Er vi mange, som danser og træner sammen, kan vi gå i rytmesalen og benytte spejlene der.

BOLDSPILSHAL

med mange muligheder for både boldspil, gymnastik og kulturarrangementer. Dejbjerglund Hallen har gode omklædningsrum, spejlvæg, forhæng til opdeling af hallen og møderum. Her bliver leget og spillet om aften…

MOTIONSCENTER

med redskaber til grundtræning, styrketræning eller skadesforbyggende træning. Vores idrætslærere vejleder gerne, så du får maks udbytte ud af træningen.  Motionscenteret må frit benyttes.

UDENDØRSBANER

Flere fodboldbaner + ny kunststofbane med goalstation, så der er god mulighed for både træning og turneringer hele året. Vi har også gode beach volleyball baner + beach håndboldbane, som benyttes flittigt i sommerhalvåret.

Se kunststofbane

FRILUFTSLEJR

med shelters, stor bålhytte, bålplads og læ! Det føles som ude midt i skoven!

 

UNDERVISNINGSLOKALER

med nyeste it-udstyr. Alle vores undervisningslokaler har installeret clever touch skærme. IT er for os et naturligt integreret redskab i undervisningen.
Lækker foredragssal med flygl.

VÆRKSTEDER

hvor du kan udfolde kreativiteten. Kreativ- og syværksted, musik- og øvelokale. Værkstederne åbnes efter behov og aftale.

HYGGELIGE SAMLINGSSTEDER

så du føler dig hjemme. Efterskolen er dit hjem og der er også plads til at slænge sig… Opholdsstue med stor skærm, sofaer og brætspil. Spisesal med god lyd og lysindfald. Foyér med bordtennis- og billiardbord. Hyggelig gårdhave med hængekøjer.

Fede faciliteter motiverer til læring

Vi oplever, at vores faciliteter motiverer. De motiverer til læring og samvær.

Vi har indrettet skolen, så den er hyggelig og bliver til et hjem. Vi bruger alle faciliteter, og lærerne åbner gerne springcenteret på deres vagtaftener, så der er masser af muligheder for fri udfoldelse.
For skoleåret er det elevernes hjem, som vi alle har ansvaret for at passe på.

Halleje

På Dejbjerglund Efterskole udlejer vi vores hal på aftener og i weekender.
Mangler I en lækker hal til fodboldtræning, håndboldtræning, dans eller en helt fjerde aktivitet, så er vores hal garanteret noget for jer. Der kan spilles volleyball og basket på tre adskilte baner på tværs af hallen.

Skriv til Gitte Christiansen på gl@dejbjerglund.dk, hvis du vil leje vores hal.

Halleje

Klik på linket og du kan få et overblik over hallens ledighed i weekender. Den er oftest fuld booket i hverdagen til foreninger.

Se hallens bookinger 

dét der gør hverdagen nemmere og sjovere

√ Beachvolleyball baner
√ Beachhåndbold bane
√ Basketballbane
√ Cykelskur
√ Shelters i friluftslejren
√ Bålhytte
√ Sko-gang
√ Vaskekælder og tørrerum
√ Fodboldborde
√ Poolbord
√ Bordtennisborde
√ Puslespillet er altid igang…
√ Dart og brætspil i opholdsstuen
√ Foredragssal med udsigt