Dit nye hjem

Dit nye hjem med 134 venner

Når vi spørger vores elever, hvad der er det bedste på Dejbjerglund Efterskole, svarer de altid Fællesskabet. Fællesskabet er rammen omkring alt hvad vi laver og gør. Vi finder tryghed i hinanden, udfordrer hinanden og hjælper hinanden – og dette er både på værelserne, i klasselokalet, i idrætshallen og på alle vores oplevelser.

Vi bor 134 under samme tag, det er da fantastisk! Det betyder også, at du får 133 nye venner, som du skal have din hverdag til at fungere med. Det kræver både arbejde fra dig sammen med respekt, tolerance og vilje! Til gengæld får du venner for livet – venner som oplever hinanden med morgenhår, svedig tøj, i pressede situationer og i det store galla skrud.

Indkvartering i dit nye hjem

For mange er det et stort skridt at flytte hjemmefra og starte på efterskole, men heldigvis kan du nemt gøre dit nye hjem varmt, personligt og hyggeligt.

Opdelt i drenge- og pigeværelser bor vores elever fire eller fem pr. værelse. Alle værelser har bad og toilet, så du skal aldrig gå langt, når toilettrangen melder sin ankomst.

Vores elever er rigtig gode til at hygge sig på værelserne. De slapper af, snakker og griner – ofte går der konkurrence i at lave de hyggeligste værelser. Særligt i julen får den fuld pedal med lyskæder, kravlenisser og julekugler.

Gør skolen til DIT hjem – pust sjæl og liv i dit værelse, du skal bo her i 11 måneder. Et rigtigt efterskoleværelse er både hyggeligt og personligt, og det er faktisk nemt at gøre værelset hyggeligt med eksempelvis fotos, plakater, lyskæder, pyntepuder, minihøjtalere, spejl osv.

Køkkenvagter og rengøring

Et hjem skal også gøres rent engang i mellem!

Alle deltager i rengøring af skolens både inde- og udearealer. Hver morgen har vi oprydning og rengøring på egne værelser, og én gang om ugen har vi hvert vores område, som vi har ansvar for at gøre rent.
Og rengøring kan faktisk godt være både sjovt og hyggeligt!

Samtidig får du også køkkentjanser og bliver i perioder skolens kok. Med kyndig vejledning fra vores køkkenpersonale lærer du at føre grydeskeen, dosere saltet, skære grøntsagerne og skrubber kartoflerne. I køkkenet er der altid godt humør og dans til højt musik. Nå du har køkkentjansen, har du enten morgen og aftenvagt eller middagsvagten, så du er der ikke hele dagen. Det vil også indebære en weekend-køkken-tjans i løbet af skoleåret.

 

Kontaktperson

Alle elever bliver tilknyttet en kontaktperson. Hele værelset har samme kontaktperson. Og samme kontaktperson har både et drengeværelse og et pigeværelse. Nogle gange kan du have to kontaktpersoner.

Du kan altid gå til din kontaktperson med både stort og småt. Det er ham/hende som har et ekstra øje på din trivsel og trivsel på værelset.

Det er ham/hende som i løbet af skoleåret vil skabe gode og hyggelige øjeblikke med sin kontaktgruppe. Det kan være et besøg hos din kontaktperson og dennes familie, en grillaften, en badetur eller andet.

Dejbjerg er mit safe-space. Jeg føler det er mit hjem, min familie og jeg tør være mig selv.

Isabella Serup, elev 19/20

Godt at bo 4 sammen – og at vi bor sammen hele året. Det giver tryghed.

Malthe Vesterbæk og Jesper Henningsen,
elever 19/20

 

Vidste du…

At vi bager ca. 1500 boller om ugen!
At vi har både 4- og 5-mandsværelser
At vi har ca. 25.000 m2 udeareal – bare til at lege og spille på!
At vores idrætsfaciliteter (næsten) altid er åbne!
At vi har måske verdens bedste efterskolekøkken!
At vi elsker en dårlig joke….