Så er der godt nyt! Nu har du en GRATIS mulighed for at deltage i Dejbjerglund Outdoor 2020

Dejbjerglund Outdoor er en fantastisk mulighed for dig som godt kan lide friluftsliv.

Her er alt i spil: Vi skal lege i skoven, sejle kano og kajak ved fjorden, lave mad over bål og dyrke lejrlivet. Derudover bruger vi en dag i WOW-Park. Alle dage krydres med landsbylege og hyggeligt samvær.

Alle gældende retningslinjer for Covid-19 følges naturligvis.

Skolen starter hver dag kl. 9:00 og slutter kl. 15:00. Der er ikke mulighed for overnatning. Madpakke og fyldt drikkedunk medbringes hver dag.

Tilmelding først til mølle! Der er 50 pladser!

Vi ved godt, at vi er ude i sidste øjeblik, men campen er en del af regeringens og et bredt flertal i Folketingets sommerpakke målrettet børn og unge, som skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen. Beslutningen er først nu blevet truffet, og derfor glæder vi os over at vi kan tilbyde campen GRATIS for alle, takket være disse midler.

HVORNÅR: 3. august – 6. august 2020. Kl. 9.00 – 15.00. hver dag. (Bemærk ingen overnatning)
HVOR: Dejbjerglund Efterskole
HVEM: Alle fra 9-13 år