Christoffer Koch

Christoffer er uddannet lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup i 2018, med linjefag i dansk, historie, samfundsfag, religion og drama.

Christoffer er oprindeligt uddannet indenfor eventbranchen, som Serviceøkonom. Hurtigt fandt han ud af, at han, i stedet for at se verden igennem et regneark, hellere ville arbejde med mennesker. Han har gået på højskole i Ry, hvor han spillede masser af teater. Her oplevede han første gang glæden og styrken ved fællesskabet, og de muligheder det giver, når man bor tæt sammen med mange forskellige mennesker. Derudover ligger han stemme til radioreklamer, hvorfor du måske har hørt ham i radioen.

Christoffer lytter jævnligt til Mads & A-holdet, hvorfor han er skrap til at løse alle mulige (og umulige) dilemmaer.
Christoffer er født og opvokset i det forblæste Vestjylland, derfor kan han snildt kende forskel på hhv. vindstille og orkan. Han kan et hav af gode historier (både sande og usande), og han lader sjældent en scene stå ubenyttet hen.
I fritiden spiller han teatersport, bygger Lego, og træner op til at blive udtaget til ‘Tour de France’ – eller måske bare ‘Tour de Dejbjerg’
Desuden har Christoffer et nært forhold til sin bil og sin yndlings livret (der er flere), som er stegt flæsk med (masser) af persillesovs.