Michela Korshøj

Michela er uddannet lærer fra læreruddannelsen i Aalborg i sommeren 2023 med linjefag i dansk, engelsk og samfundsfag.

I sommers vendte hun dog næsen mod vindblæste Vestjylland, hvor hun nu bor i Ringkøbing med sin kæreste.

Når Michela ikke tæsker elever i brætspil på skolen, så nyder hun at tage ud på SUP board, hækle, strikke og hænge ud med venner og familie. Når det er ferietid, så pakkes tasken hellere end gerne, så fjerne egne kan opleves, og hun vender traditionen tro altid hjem med en julekugle – selvom det til tider er en udfordring at finde, og hun for en stund tænker, at det havde været smartere med køleskabsmagneter.

Hvis hendes weekend skal være helt perfekt, så sker det med et rundstykke med smør og masser af blåskimmelost og en god håndboldkamp søndag eftermiddag – enten hende selv eller i fjernsynet.