Er du en Dejbjerglunder?

Drømmer du om et år fyldt med oplevelser?
Et år, hvor du dyrker “din” sport og din skole?
Et år sammen med venner, som du både kan grine og græde med?
Et år der skubber til dine grænser?
Et år der gør dig mere selvstændig?
Et år der rykker på alle planer?

Det kan Dejbjerglund Efterskole give dig, hvis du er klar.

Dejbjerglund-testen

”Er du klar til dejbjerglund-testen” fortæller dig, om du er klar til efterskolelivet på Dejbjerglund Efterskole. Tag den, og se din score.

Ta´ testen

Besvar spørgsmålene, og tæl hvor mange gange, du svarer ja:

  1. Er du klar til gnide søvnen ud af øjnene og løbe morgentur med dine venner?
  2. Er du klar til bruge dine underbukser igen, når du har glemt at vaske tøj?
  3. Er du klar til at spise dig glad i den varme frokostbuffet?
  4. Er du klar til hente dine løbesko i et tørrerum, der lugter af sure tæer, jord og kampgejst?
  5. Er du klar til at dekorere dit værelse med fodboldstjerner, venner og familie?
  6. Er du klar til at lave fis med dine lærere?
  7. Er du klar til at gi’ den gas på ski i de østrigske alper?
  8. Er du klar til at flytte dine grænser?
  9. Er du klar til at gøre livet usikkert for skolens edderkopper med din støvkost?
  10. Er du klar til at lave kongemad i skolens køkken?

Tæl dine ja’er

7-10:
Du er klar til sure sokker, venner og fuld fart og dermed den fødte dejbjerglunder. Du vil med garanti passe ind på skolen og til efterskolelivet.

5-6:
Du kan godt lide udfordringer og kan blive en god dejbjerglunder, men du skal forsøge at ændre indstilling nogle af de steder, du svarer nej. På efterskolen skal man både give og modtage.

0-4:
Du skal nok genoverveje dine muligheder. Måske findes den bedste løsning for dig et andet sted.

Kan du kende dig selv

i nedenstående, passer du med garanti til Dejbjerglund Efterskole:

Positiv: Du er optimistisk og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er konstruktiv og imødekommende – også over for det du ikke kender.
Nysgerrig: Du har lyst til at lære mere. Både fagligt og sportsligt ønsker du at flytte dig, og derfor engagerer du dig.
Ambitiøs: Du gør dig umage og arbejder målrettet.
Parat: Du er udsovet, velforberedt, mæt og kommer til tiden.
Seriøs: Du tager hverdagen alvorligt og deltager i undervisningen – både i klassen og udenfor.
Aktiv: Du er med på at give den gas i klasselokalet, hvor du byder ind med dine meninger og holdninger. Til sport og idræt er du fuldt engageret med energi og glæde.
Rummelig: Du lytter til andre og accepterer og respekterer holdninger, der er anderledes end dine. Du respekterer andres privatliv og måde at leve livet på. Du fokuserer på det gode hos andre.

Kontakt os

15 + 2 =

Hvorfor efterskole

Fordi du får en helt ny oplevelse af skolearbejdet. Fordi du kan fordybe dig i din idræt sammen med 134 andre unge – dine nye venner!  Fordi du vil et aktivt og meningsfyldt fællesskab, hvor vi alle byder ind og passer på hinanden.

N

Faglige udfordringer

N

Idrætsudfoldelse

N

Studierejser

N

FÆLLESSKAB