Padel for alle

På Dejbjerglund Efterskole har vi en masse spændende og forskellige valgfag. Valgfagene kan variere fra år til år alt efter lærernes kompentencer og interessefelter. Padel er et af de valgfag eleverne igen i år har stor glæde af. Vi spiller i Padel Skjerns fantastiske faciliter, hvor omgivelserne byder ind til en masse skønt spil og samvær med hinanden.

Alle kan være med, hvad enten man har meget erfaring med Padel, eller aldrig har prøvet det før. Det vigtigste er blot at man har lysten og modet til at lære nyt og udvikle sig. Her er plads til alle niveauer, og der bliver både øvet serv, teknikker, spillet kamp og meget andet, så eleverne har mulighed for at mærke at de forbedre sig.

Esben Tang er lærer på Padel-valgfaget, og spiller selv en masse Padel i sin fritid.