Fællessang “Syng, Spis og Snak”

Sammen med Stauning/Dejbjerg U&I inviterer vi til fællessang med Mona Nykjær og Ronnie Olesen den 30. april 2023 kl. 19.00 på Dejbjerglund Efterskole.

Mona Nykjær og Ronnie Olesen – fællessang

Vi havde en fantastisk aften, da Mona og Ronnie besøgte os i februar 2022, og da Ronnie foreslog en gentagelse, ja så var vi selvfølgelig klar. Denne aften synger vi sommeren frem med blandede salmer og sange, der får solen til at skinne helt frem til efteråret.

Ronnie og Mona tager sammen ud og spiller koncerter, men de gør meget mere end det.
Ronnie Olesen er bl.a. kendt som ham den langhårede ved klaveret i bandet “Neighbours”, som bl.a. er kendt fra programmet “Sommersang i Mariehaven”. Han fortryller med sin musik.
Mona Britt Nykjær er musicalperformer, sanger og skuespiller og har optrådt i flere kendte musicals såsom “Tommy” og “Chess”. Hun synger i orkestret “Grand Prix Deluxe”.

Vi glæder os til at byde dem velkommen i Dejbjerglund Efterskoles kultursal, hvor vi sammen skal synge, men også nyde de to musikeres samspil.

Billetprisen er 150 kr. inkl. kaffe og kage.

Tilmelding skal ske til Karen Lundgaard Agerholm enten via sms 25382631 eller mail til sangaften@uogi.dk.
Betaling skal ske til MobilePay 20282.
NB: Vi arbejder pt på et nyt billetsystem, men indtil det er klar sker tilmelding via ovenstående tlf. eller mail.

4 x sang, spis og snak

Dejbjerglund Efterskole, Stauning-Dejbjerg 60+ og Stauning-Dejbjerg U&I inviterer til fællessang i hhv. Stauning og Dejbjerg. Vi vil fra august 2023 til april 2024 afholde fire fællessangarrangementer for alle sangstemmer, uanset om du synger rent, falsk, højt eller lavt.

Arrangementet er støttet af Nordea Fonden